KOH SAMUI - paradis øen der byder på alt fra


beach life 

til nightlife

Koh Samui er en af Thailands mest populære ferieøer.
Det tager kun en time at køre rundt om øen, og alligevel

rummer den alt fra tropisk regnskov til fine strande, kulturelle

seværdigheder og et stort udvalg af restauranter,

skrædderier, strandbarer og dykkercentre

Det allerbedste i Thailand samlet ét sted
Koh Samui er kort sagt øen, der har samlet det bedste af Thaliand på blot 250 km². I badebyerne er der gademar-keder, restauranter og natteliv. Ønsker du på den anden side det oprindelige, har øen også småbyer, vandrestier, vandfald, kokosplantager og templer med dragehoveder.


Meget at vælge imellem
Chaweng er en af øens største strande og det mest populære turistområde, med vandsport, strandmassage, shoppinggader, barer og restauranter. Strandene på nordkysten er mere fredelige, men også her er der restauranter, barer og butikker, blandt andet i den charmerende by Fisherman's Village.
Store og små strande ligger rundt om øen og specielt Chaweng, Lamai og Bophut har mange hoteller og resorts at vælge mellem. Her Findes alt fra enkle bungalows til store 5-stjernede luksushoteller.
Langs de fleste strande er der ikke langt mellem restauranter, butikker og barer, så det er ikke underholdning der mangler.